D. 4 Oktober 2012 mit liv og mig.

Hej dejlige mennesker!!

så blogger jeg igen. I dag har jeg igen en travl dag med venner, veninder og lektier og alt det! Men jeg kan jo godt lide at have travlt.

Jeg har tænkt på noget, jeg har tænkt på at fortælle jer om mit liv lidt mere her i noget tid og ikke bare hvad jeg går og laver og hvilket tøj jeg går i.

- Jeg vil gerne fortælle jer om min familie.
- Mit liv, med en sygdom.
- hvor meget jeg har kæmpet for at kunne danse og ride som andre.

Lad mig starte med min familie, jeg er skilsmisse barn, har en storebror, halvstorebror, 2 halv lillebrødre og en halv lillesøster. de alle er mega fantastisk!

Mit liv er helt almindelig, har dog en sygdom, men alle har noget de arbejder med, ingen er normale. Så jeg tager mig som ganske normal, der er dog nogle ting jeg ikke kan som andre kan, men det er noget jeg har lært at lave med. Jeg har f.eks. rigtig dårlig balance og blev operereret da jeg kun var under 20 timer gammel. Min mor græd meget i den tid da jeg var lille, fordi det var så svært for mig og ville bare gerne være som andre. Min moster har også den samme sygdom som mig, og det er meget spændende at hører om hvordan hun havde det i sine teenagers år og hører hvordan tid har udviklet sig. Nogle gange er det også fedt at være anderledes, fordi man kan fortælle det om til folk og de er meget interesseret og de hjælper mig gerne igennem det. Det triste er bare at jeg har været indlagt så tit på hospitalet og får så meget medicin hele tiden. Men man lærer det med tiden! #No hate#

Jeg har kæmpet rigtig meget for dans og ridning, har danset i Ca 8-9 år og gået til ridning i 10 år. Med dans har jeg kæmpet rigtig meget, med min sygdom fordi jeg har haft så meget medicin i kroppen har det været så hårdt for mig at danse og har overbelastet mig så meget i kroppen, men er efterhånden kommet over det og er kommet langt med det indtil videre.
Med ridning har jeg ikke kæmpet så meget, men dog stadig en del, fordi at jeg har det med balancen og derfor har haft rigtig svært ved det, men nu er jeg blevet god efter alle de 10 år, så nu er det godt og jeg er glad for at jeg har den vilje styrke jeg har, ellers var jeg ikke kommet til der hvor jeg er nu.

NEVER SAY NEVER! KEEP DREAMING!